Alle nyheder
Generalforsamling og program
Kære medlemmer Generalforsamlingen for Bøvling Idrætsefterskoles Elevforening 2011 finder sted lørdag d. 22. oktober kl. 14.30. I år vil der blive arrangeret nogle aktiviteter i hallen efter der generalforsamlingen, både af den ene og den anden slags, og vi opfordrer selvfølgelig alle til at snakke sammen og lave nogle hold og være klar til noget sjov årgangene imellem.
Der er 'Fed Fredag' aftenen før som starter kl. 19.30, som jo plejer at være en rigtig dejligt mulighed for at møde sine kammerater på skolen til sjov og spas. Vi opfordrer selvfølgelig så mange som muligt til at komme og løbe en fjordtur, springe i hallen eller tage et spil risk i opholdsstuen sammen med bestyrelsen.
Som sædvanligt er det den nyeste deltagende årgang 10/11 der står for oprydning af festen sammen med bestyrelsen, og den 'næstnyeste' årgang 09/10 der stå for at sætte kaffe og kage frem efter generalforsamlingen og hjælpe køkkenet med at rydde af. Årgangsfesten finder I år sted I Langhøj Sognegård, ligesom sidste år, og der er samme arrangement med busser - dvs. bus fra Langhøj til Holstebro fra kl. 02 når festen slutter, og der er stadig et tilbud om bustransport fra Holstebro Banegård kl. 11 søndag formiddag til Langhøj, hvis man skal have et lift ud til bilen - man skal blot skrive til formanden for at melde sig på den bus.
Bemærk at sidste år på generalforsamlingen vedtog vi en ændring i kontingentet. Hvis ens kontingent er udløbet, er der nu to muligheder: 1 års medlemsskab med årsskrift eller 1 års medlemsskab uden årsskrift. Tilmeldingen kommer ellers til at foregå som sidste år, gennem vores hjemmeside Bi-elev,dk hvor man betaler med dankort når man tilmelder sig. Vi regner med at tilmeldingen starter omkring d. 1. oktober. Alt er som det plejer mht. adgang til festen. Man skal være med til generalforsamlingen for at kunne deltage i årgangsfesten. Hvis man er forhindret ringer man til formanden, nummeret er på hjemmesiden, og laver en aftale mht. festbilletten.
Ang. Udtagelse til Gl. Elevhold. Vi må beklageligvis sige at der ikke er lavet en aftale med nogen rejseleder og at der derfor ikke bliver noget gl. elevhold i denne omgang. Måske har vi nyt til generalforsamlingen.
Hold øje med opdateringer på hjemmesiden for tilmelding, program og andre vigtige info. Tilmeldingen lukker d. 17/10 Vi glæder os til, igen i år, at se rigtig mange af jer til en god dag og en god aften :)
Mvh. Line Traberg Larsen
Formand i BIE
PROGRAM FOR WEEKENDEN
Fredag d. 21/10
Kl. 19.30 Hyggelig/”Fed Fredag”
Arrangementet foregår på efterskolen. Der er mulighed for at mødes og hygge sig; spille pool, bordfodbold, springe i hallen, kaffe, backgammon eller hvad med lidt ludo J
Kl. 00.00 Natmad
Lørdag d. 22/10
Kl. 08.00 Morgenløb til de friske
Kl. 08.30 Morgenmad
Kl. 09.00 Små hyggeopgaver og klargøring af generalforsamlingen
Kl. 12.30 Frokost
Kl. 14.30 Generalforsamling m. kaffe og kage
Umiddelbart efter bliver der uddelt adgangsbevis til generalforsamlingen. (Ingen generalforsamling = ingen fest – medmindre man har en aftale med et bestyrelsesmedlem)
Ca. kl. 15.30 Kaffe i spisesalen og aktiviteter i hallen med konkurrencer årgangene imellem.
Kl. 19.00 Fest i Langhøj Sognegård
Man sørger selv for at komme til sognegården som ligger i Asp på vej til Holstebro
Vejvisning: http://map.krak.dk/query?addr2=Langh%C3%B8jvej+29+7600+Struer&addr1=B%C3%B8vlingbjerg&what=route
Drikkevarer skal købes i baren
Kl. 02.00 Festen slutter og årgang 10/11 rydder op efter festen. Alle sammen!
Bustransport ind til Holstebro centrum efter festen. Prisen er med i tilmeldingen så der er bus til alle J
Prisen for weekenden
Hele weekenden (anbefales) 220kr
Lørdag morgen (inkl. Frokost) 195kr
Lørdag eftermiddag 185kr
Her er der lagt 20 kr til den gamle pris pga. af bustransport.
